Andelsboligforeningen Herlev Stationspark 3, 4 & 5Vi er en lille hyggelig forening, med 100 andelslejligheder og 4 lejelejligheder. Vi ligger centralt i Herlev, tæt på Herlev station, med 20 minutter til København. Der er 5 minutters gåafstand til blandt andet Føtex, Fakta, Døgnnetto, Aldi og Lidl. Herudover er der en række specialbutikker i Herlev midtpunkt (gågade og center). Herlev byder også på masser af hyggelige spisesteder og en biograf. Der er også grønne områder inden for gåafstand; Elverparken og Gadekæret, og for dem der går længere ture, Kagsmosen. Vi har de seneste år gennemgået en del renovation af vores bygninger; vi har skiftet vinduer og fået nyt tag, og har renoveret fundamenter. Alle lejligheder har fjernvarme. Det er tilladt at have hund og kat i foreningen.
Bebyggelsen er fra 1943, og bestod i begyndelsen udelukkende af lejelejligheder. Andelsforeningen blev stiftet i 1974. Foreningen består af tre blokke, som hver har sin egen ugenerte, indhegnede have.
|
